På søndag den 21. november er det sidste søndag i kirkeåret og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 25 vers 31 til 46.
Af Svend Schultz-Hansen
Når året bliver gammelt mørkner det, kulden trænger sig på, og blæsten hvirvler de sidste blade op. Det gamle kirkeår 2021 rinder ud som bækken i åen, umærkeligt og stille som et morgengry.
Ganske som vandløbet skærer sig ned og trækker furer gennem landskabet, sætter tiden sine spor i os, også erindringsspor, så der spørges: Ikke bare ”fik du set det du ville”, som Kim Larsen synger, men fik du gjort det du skulle?
Dagens evangelium er verdensdommen, som er det sidste Jesus taler om, inden påsken lukker sig om ham med Skærtorsdag, Langfredag og Påskemorgen. I verdensdommen samler han indholdet af hele af sin forkyndelse af Guds rige.
Jesus, Menneskesønnen, samler alle mennesker, levende og døde, for sin trone og deler dem ikke i to, men i tre lejre. Til dem ved sin højre side siger han: Jeg var sulten, tørstig, fremmed, nøgen, syg og i fængsel, og I hjalp mig! Til dem ved sin venstre side siger han: Jeg var sulten, tørstig, fremmed, nøgen, syg og i fængsel, og I hjalp mig ikke! Og i midten stiller han ”disse mine mindste brødre”.
Læg mærke til, at Jesus ikke siger, at fårene var gode og bukkene var onde! Der siges intet om, hvem der havde det smukkeste hjerte, fårene eller bukkene! Både får og bukke er bare enige om, at de ikke anede, om de hjalp Jesus eller ej.
Nu ser alle på Jesus for at få en forklaring, og han siger, at: Alt, hvad I har gjort og ikke gjort mod én af disse ” mine mindste små”, har I gjort eller ikke gjort imod mig. Jesus gør sig eet med ”sine mindste små”.
Dommen går altså ikke på, hvad du har gjort eller ikke gjort mod din næste, hvad du selv har udsat ham for eller udsat ham for ved at lukke øjnene. Dommen fældes ikke efter gode gerninger, men efter forholdet til Jesus, for han er eet med ”sine mindste små”, som tror på ham.
