fredag, november 22, 2024

Førstehjælp til blodprop i hjertet

I forbindelse med, at der er sket forkalkning i blodårerne omkring hjertet vil der være risiko for, at der sker en tillukning af en åre. Der vil hermed være opstået en blodprop.

Tillukningen af en blodåre begrænser mængden af gennemstrømmende blod og som følge heraf iltforsyningen. Ved blodpropper ved hjertet vil der blive nedsat iltforsyning til en del af hjertet. Smerterne forsvinder ikke, hvis tilskadekomne holder sig i ro.

Blodpropper kan ramme alle aldre og begge køn, men ses hyppigst hos mænd mellem 40 år og 60 år.

Ved tilskadekomne vil der være vedvarende stærk smerte midt i brystet. Smerten vil opstå pludselig, og der kan samtidig være en strålende smerte fra hjertet mod hals, mod mave eller mod kæben. Placering af smerten vil være afhængig af hvor i hjertet blodproppen har ramt.

Åndedrættet kan være overfladisk og hurtigt.Personen vil ofte være bevidst om, at ”noget er helt galt”. Tilskadekomne vil være chok-truet – altså bleg og koldsvedende.

En blodprop kan kun effektivt behandles på sygehuset, og der vil samtidig være risiko for hjertestop. Der skal derfor straks tilkaldes ambulance via 1-1-2.

Mens der ventes på ambulancen skal førstehjælperen prøve at berolige tilskadekomne så godt som muligt. Tilskadekomne kan eventuelt have hjertemedicin som eksempelvis nitroglycerin på sig. Som førstehjælper må man gerne bistå med at få taget denne medicin.For at lette vejrtrækningen hos tilskadekomne skal vedkommende sidde op på en stol. Dette vil samtidig være med til sikre, at pulsen ikke stiger hos tilskadekomne, således at hjertet bliver udsat for yderligere belastning. Hvis det er muligt fremskaffes en hjertestarter, så denne hjælp kan ydes, hvis der skulle opstå et egentligt hjertestop.

Hvis man vil nedbringe risikoen for blodprop i hjertet, så er der flere muligheder. Det er vigtigt, at man ikke ryger, spiser kost med mindre fedt og flere fibre og grønsager (sænker kolesterol og blodtryk).

Motion er også vigtig, ligesom man skal undgå for meget stres, ligesom overvægt skal undgås.

Der er således mange faktorer, der kan hjælpe til med at nedsætte risikoen for blodprop i hjertet.

Men er du i tvivl om det kunne være en blodprop skal du altid ringe 1-1-2.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler