lørdag, november 23, 2024

Nyt fra Bavnebakkeskolen: Corona, skolemad og vandrehal på dagsordenen

Kim Hornbech, skolebestyrelsesformand, Sortebakkeskolen.

NØRAGER: Et nyt kalenderår er begyndt, og selv om skoleåret normalt følger sin egen kalender, hvor august er første måned, er der noget særligt over at komme tilbage fra juleferie og være klar til et nyt år. Et nyt år, som i skoleverdenen på sin vis kun er et halvt år, og som for de ældste klasser er et halvår, som fører frem mod en eksamen og noget helt nyt.

Sortebakkeskolen er som resten af Danmark påvirket af corona, og selv om corona på sin egen syge måde er blevet det nye normale, bekymrer skolebestyrelsen sammen med resten af skolen sig for den påvirkning, som denne nye hverdag har på vores børn og unge mennesker. En ting er selve sygdommen, som Sortebakkeskolen ikke kan gøre så meget ved. Ganske vist kan der forebygges; hvilket også sker i stor stil og med nogen succes. Sortebakkeskolen har således ikke været uforholdsmæssigt hårdt ramt af sygdom.

Imidlertid kan der også være andre konsekvenser af corona og det blev ivrigt diskuteret i skolebestyrelsen Der har således været hjemsendelser, og blandt både yngre og ældre elever er nogen udfordret af den ensomhed, som hjemsendelserne nødvendigvis giver. Skolebestyrelsen udtrykte sin bekymring og opfordrede skolens personale til fortsat at holde nøje øje med udviklingen og tage de nødvendige initiativer til at imødegå og forebygge ensomhed og mistrivsel. 

Sortebakkeskolen har gennem en periode fået skolemad fra Mos i Hobro, men Mos har valgt at opsige samarbejdet. Imidlertid arbejder skolen på at få etableret et samarbejde med Aarestrup Forsamlingshus. Forhåbentligt når det at falde på plads til 1. februar, hvilket vi i skolebestyrelsen krydser fingre for. 

Det sidste punkt på dagsordenen var i den mere muntre afdeling; Sortebakkeskolens vandrehal har længe stået for en renovering. Der er i vandrehallen mange kvadratmeter, og der er tit behov for ekstra plads til gruppearbejde. Derfor arbejdes der på en plan for at lave vandrehallen om. Skolebestyrelsen lavede en brainstorm for at give sit besyv med til den videre proces. Der var fokus på at det store rum blev brugt lidt op i mindre stationer, at der var plads til hygge såvel som arbejde og at fladerne blev brudt for at gøre miljøet rart og lærevenligt.

Klippedag på skolen.
Juletræspyntning på byens torv.
Lasergame i SFO’en.
Julebanko i SFO’en.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler