På søndag den 13. februar er det septuagesima søndag og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 25 vers 14-30.
Af Svend Schultz-Hansen
Jesus fortæller lignelsen om de betroede talenter: ”Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tre tjenere til sig og betroende dem sin formue”.
Vi hører i lignelsen, at tjenerne skulle forøge mandens formue. Afklæder vi lignelsen, så er manden, der rejste udenlands, Gud selv og hans formue Guds ord. De to første tjenere fordoblede formuen og blev rost, mens den tredje tjener gravede sin betroede del ned i jorden og blev kaldt uduelig.
Manden er altså Gud selv, og Guds formue er Guds ord, og Guds ord er et dobbeltord. Det er lov og evangelium, retfærdighed og barmhjertighed, sandhed og nåde. Guds ord er kærlighed, og kærlighed er altid og i lige grad, lov og evangelium, retfærdighed og barmhjertighed, sandhed og nåde.
Guds formue, Gud selv, Guds kærlighed, loven og evangeliet, er det modsatte af penge, for jo flere penge, du giver ud, jo færre har du, men jo mere kærlighed, du viser, jo mere får du. Forklaringen er, at kærlighed nok er i denne verden, men ikke af denne verden.
Derfor hedder det i lignelsen: ”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”. Den, der viser kærlighed, ham skal der gives kærlighed, men den der ikke viser kærlighed fra ham skal den kærlighed tages, som han har, men som han har gravet ned.
Vi skal forøge Guds formue ved at forkynde Guds kærlighed for mennesker og Guds kærlighed er både Guds lov, som lyder: At du skal elske Gud og din næste. Og Guds evangelium, som lyder: At du er elsket.
Den største fare for kærligheden er altid, at der passes for godt på den, for det er med kærlighed som med vand, at kun, når det løber, holdes det levende friskt.
Kærligheden er i livet både vejen og målet, så hvis du kaster kærligheden af på vejen i de nærmeste krav, har du nået målet.
