søndag, december 22, 2024

Styrkelse af salgsindsats og bestyrelse hos Camro A/S

For at understøtte Camros nye vækstplan frem mod 2027, ændres ledelsen og bestyrelsen med virkning fra 1. februar 2022 i en mere salgsorienteret retning.

Torben Faarkrog Villadsen, der tiltrådte Camro i april 2018 som medejer og salgsdirektør, overtager posten som ny CEO samtidig med at han fortsætter som salgsdirektør på hele vores sortiment af skadedyrsprodukter.

Torben har formået at gøre Camro til total leverandør i det grønne segment, som dækker over egenproducerede og forhandlede produkter, som sælges i hele Europa til Skadedyrsbranchen.

For en yderligere styrkelse af væksten, overtager Thomas Folmann posten som bestyrelsesformand. Thomas har stor erfaring som bestyrelsesformand i flere danske producent virksomheder hvor han i samarbejde med ledelsen, medarbejderne og den øvrige bestyrelse har udviklet virksomhederne til succes.

Med ændring af ledelsen og bestyrelsen hos Camro, sættes således mere fokus på salg og afsætning på især grønne produkter til skadedyrsbranchen, både til de professionelle kunder og til Home and Garden segmentet.

Virksomhedens stifter og nu tidligere CEO, Kurt Sørensen, får således mere fokus på produktudvikling af nye produkter primært til vore skadedyrssegment samt produkt- og markedstilpasning til vores nye markeder i Europa.

Adm. direktør Torben Faarkrog Villadsen (tv) og Camro-stifter Kurt Sørensen side om side i Camros produktionsafdeling.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024

Nørager Avis uge 50 2024