tirsdag, december 24, 2024

Ældre Sagen Støvring-Nørager

Pub Crawles var et populært indslag.
Lækkert ser det ud – aftenens menu – som Lisse Trads og Rebildhus havde sammensat

Onsdag 6. april blev der så endelig mulighed for at gennemføre et længe planlagt arrangement i Ældre Sagen i Støvring-Nørager. Og det kunne de 136 deltagere glæde sig over!

Spis og syng sammen foregik på Rebildhus. Her havde madskribent og tidligere mangeårig formand for Ældre Sagen, Lisse Trads, planlagt aftenens menu sammen med Rebildhus.

Forretter: Fiskesalat, rejesalat, selleriremoulade med skinke og grønt i form af kål. Hovedretten var baconkartoffel, ny version af tartelet, kylling i estragonsauce og mørbrad i fad med kartofler og grønt.

Så kom underholdningen på banen i form af Pub Crawles med Lea og Peter Borup Jacobsen i selskab med Peter Aldahl.

De fortalte, sang og spillede – på en fiktiv spadseretur i Rebild – om begivenheder i området: Dans under bøgen, Spillemandsmuseet, hvor de lige fik nævnt Otto Trads, der har lært mange violinens kunst. Bl.a. også Lars Lilholt. Sangen herfra var Når dansen går. Fra Rebildhus kom en sang, som Kim Larsen skrev til Dronningens 70-års dag,   Når syrenerne blomstrer’.

Tilhørerne fik også historier fra Bolettes dansebar, Top Karens hus og Blokhuset, herunder blev Max Henius selvfølgelig nævnt. Og her var sangen en, som alle vel kunne synge med på, nemlig Ole sad på en knold og sang. Pub Crawles var et populært lokalt indslag. 

Og så var der kaffe med den dejligste chokoladekage med hindbærmousse.

Aftenen var forbi, men stadig med mulighed for at købe Lisse Trads’ to kogebøger.

I det hele taget en dejlig, fin og skøn aften, hvor det var dejligt at se, hvordan Rebildhus tog udfordringen op, og sammen med Lisse fik lavet den lækreste menu, der fik flotte roser.

En aften med lokale kræfter i fint samarbejde.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024