torsdag, december 5, 2024

Nørager pensionister nød en 5-dages tur til det vestlige Polen

Nørager Pensionistforening har sammen med Sdr. Felding Pensionistforening været på en 5 dages bustur til Gorzow og Stettin i det vestlige Polen. Det gav 3 dages gode oplevelser i det polske med besøg på seværdigheder i området.

Specielt kan nævnes et besøg ved fæstningsanlægget i nærheden af den gamle grænse mellem Tyskland og Polen før Anden Verdenskrig.  Der var masser af bunkere langs grænsen, og her er der 21, som er forbundet af underjordiske korridorer i en dybde af 30-50 meter. Hovedkorridoren med tilhørende sidekorridorer har en samlet længde på over 30 kilometer. Det kolossale befæstningsanlæg kom dog ikke til at spille nogen væsentlig rolle under krigen, og det blev erobret af Den Røde Hær i januar 1945.

Da bunkerne og det underjordiske anlæg efter krigen var forladt og glemt, blev det overtaget af flagermus, og det menes, at omkring 30.000 flagermus fordelt på 12 arter overvintrer i anlægget. Undersøgelser har vist, at flagermus flyver op til 260 kilometer for at overvintre på dette sted, hvor der er en konstant temperatur på omkring 10 grader året rundt.

Der blev også aflagt besøg i byen Swiebodzin, hvor der er rejst en 36 meter høj status af Jesus, og når den så står på en kunstig høj på 16 meter, er der tale om et imponerende ”bygningsværk”.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler