Vi bor i en udkantskommune, og som om det ikke er slemt nok, bor vi endog i udkanten af en udkantskommune. Med andre ord, vi er på Herrens mark. Det har jeg det nu på mange måder ganske udmærket med. Hvis bare ikke det var for det kommunale overformynderi.
Vi har fået lukket vores brønd pga. nitratforurening. En trussel, vi har haft hængende over hovedet i alle de 35 år, vi har boet her. Nu blev det bare for meget for kommunen – og måske også for os. Det er ikke til at vide, om man kan blive syg af det. I hvert fald, lever man længe nok, vil man sikkert blive indhentet af en eller anden sygdom i den sidste ende, hvor sundt man end lever. Jeg tænker også, hvor mange millioner mennesker, rundt om i verden, ville ikke prise sig lykkelige, hvis de havde så fint og rent vand, som det, jeg ubekymret har drukket i alle disse år?
Jeg har meddelt kommunen, at vi er blevet tilsluttet Mejlby Vandværk og har fået afmonteret vores eget, så kun borerøret står tilbage. Det skal selvfølgelig lukkes (havde hørt rygter om det i forvejen), så jeg ikke på nogen måde kan drage nytte af det til vanding i haven. Rent drikkevand ikke kun til mennesker, men minsandten også til havens planter. Ak, hvilken hensynsfuldhed!
Men det bliver værre endnu, med det kommunale formynderi. Vedr. borerøret, som jeg havde en plan om, hvordan jeg skulle lukke effektivt og uden det ville koste mig en krone, skriver kommunen, at det skal sløjfes af en autoriseret brøndborer/virksomhed. Det vil koster en mindre formue, du skal regne med i hvert fald 8-10.000 kr. lyder et bud. Du milde kineser! Jeg kan fylde borerøret op med ler af samme slags, som det i sin tid blev boret ned igennem, på ganske få timer. Hvad i al verden har man tænkt sig?
Jeg har ligget søvnløs flere nætter, siden jeg fik den mail, når jeg er kommet til at spekulere over, det meningsløse formynderi, min kommune hersker over os med. Hvordan opstår det? Man henviser til love og paragraffer, som dog ikke kommer ud af den blå luft? Én ting er en nødvendig og hensigtsmæssig lovgivning. Noget andet en rimelig og fornuftig forvaltning. Teori og praksis. Mon ikke vores politikere i virkeligheden ønsker, at de beslutninger, de har ansvar for og træffer på vores vegne, bliver ført ud i livet med størst mulig hensyntagen til virkeligheden …?
;En by i Rusland; er et yndet udtryk for noget, vi synes, er helt galimatias. Det skal forhåbentlig ikke til at hedde ;En kommune i Danmark;.
Knud Halskov
Fyrkilde
