torsdag, april 25, 2024

Sonja Larsen gymnastikinstruktør i 50 år

sonja_larsenSortebakken Gymnastikforening er så heldige, at have Sonja Larsen som instruktør.

Hun har i gennem tiden gjort et fantastisk stykke foreningsarbejde og gør det stadig. Hun har gennem de 50 år koncentreret sig om gymnastik og bevægelse.
Hun startede i Vendsyssel som ung instruktør med hold på omkring 40 gymnaster og et klaver som akkompagnement. Det er lidt svært at forestille sig i dag med alt det moderne elektronik.
Sonja fortæller om den tid hvor hun lavede gymnastikopvisning med små børnehold på gulvet som højgravid, og maven struttende lige i vejret.
Sonja er en meget omsorgsfuld person som vil folk det bedste. Hun har en livsglæde, der smitter at på hende gymnaster. Der er dyb respekt omkring hendes person, idet hun ved hvad hun har med at gøre og hun er en vellidt person man kan stole på.
Gymnastikken har gennem tiden gennemgået forandringer og Sonja har været med hele vejen. Sonja har fuldt med udviklingen, så selvom det nu er 50 år siden hun startede, er hun stadig frisk og med på moden inden for både musik og gymnastik.
Sonja har altid været et foreningsmenneske der har prioriteret fællesskab og motion. Derfor er hun altid parat til at hjælpe, ikke bare som instruktør men også med andre arrangementer i foreningen.
Det vil glæde Sortebakken Gymnastikforening at se rigtig mange til receptionen i Sortebakkehallernes Cafeteria.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler