tirsdag, december 3, 2024

Ugens film i kinorevuen

EDDIE THE EAGLE
Helt fra barn har Eddie en eneste drøm – han vil deltage ved de Olympiske Lege, hvad end det så kræver. Han er ikke særlig atletisk og prøver mange forskellige sportsgrene, før han finder frem til, at skihop må være hans vej til OL. Eddie kaster sig ud i det ene halsbrækkende spring efter det andet, og han når sjældent halvt så langt som sine konkurrenter. Han får hjælp af en tidligere skihopper (Hugh Jackman), og det lykkedes ham at forbedre sin teknik tilstrækkeligt til at kvalificere sig til legene.
EDDIE THE EAGLE blev elsket af hele verden for sin ukuelighed og sit gå-på-mod. Filmen fejrer den menneskelige ånd og modstandskraft, når den stilles over for ekstraordinært hårde odds og udfordringer. Taron Egerton ses i hovedrollen som Eddie the Eagle, mens Hugh Jackman spiller skihop-eksperten Bronson Peary, der hjælper Eddie med at træne op til Calgary Olympiaden i 1988. Filmen er desuden spækket med stemning fra 1980’erne i form af masser af tætsiddende og farverige dragter samt lækker musik!
DE STANDHAFTIGE
“De Standhaftige” er en moderne kærlighedshistorie mellem to mennesker, der kommer fra to så ekstreme miljøer som militæret og balletten.
Thomas (Mikkel Boe Følsgaard) er blevet hårdt såret i Afghanistan. Thomas er overbevist om, at han skal tilbage som soldat, så han træner stålfast flere timer om dagen. I genoptræningssalen møder han balletdanseren Sofie (Cecilie Lassen), der besøger sin syge faster Ruth (Karen-Lise Mynster).
Sofie får sympati for Thomas og beslutter sig for at hjælpe den vrede men standhaftige mand. Han opdager, at hun ved noget om kroppen, som han aldrig har vidst. Da Sofie tager Thomas med på Den Kgl. Ballet, bliver han fascineret af miljøet, musikken, dansen – og af Sofie.

 

Thomas skal giftes med sin kæreste, Nina, som dog må krybe til bekendelse og fortælle ham, at hun ikke elsker ham mere. Da Thomas ydermere får at vide, at han aldrig kommer tilbage til Afghanistan, falder hans verden fra hinanden, og han isolerer sig i sin lejlighed.
Sofie er en fighter, som ikke giver op, så hun opsøger Thomas og tvinger ham til at kæmpe. De indleder et intenst kærlighedsforhold.
Men er Sofie klar til at binde sig og opgive en lovende karriere ved City Ballet i New York? Og er Thomas klar til at acceptere sit fremtidige liv og sig selv?
Filmen er inspireret af det fantastiske arbejde, som nogle balletdansere på frivillig basis begyndte på med hårdt sårede soldater i 2009. Projektet kaldes i dag Danish Wounded Warriors Project.
Det er Cecilie Lassens debut som skuespillerinde efter mange år som professionel balletdanser.
Mikkel Boe Følsgaard har igennem sin karriere haft flere hovedroller bag sig både på film og teater. Før filmen gik i optagelse trænede Mikkel i to måneder med ex soldaten Christian S. Richardson.
Det er den svenske instruktør Lisa Ohlins første danske spillefilm.

2034999

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler