torsdag, april 25, 2024

LAVPUNKT I SKOLEDEBATTEN!

laeserbrev_logoDe seneste dages debat om skolelukninger er det hidtil mest rystende, jeg har oplevet i de 2½ år, jeg har været med i Rebild Byråd!
På baggrund af en rapport fra et konsulentfirma opstår der i efteråret 2015 en diskussion om skolestrukturen i Rebild Kommune. For at komme tilbage på sporet indstiller et enigt økonomiudvalg i december, at DER IKKE LUKKES SKOLER I REBILD KOMMUNE, og med de forudsætninger sendes et oplæg i høring.
Hvad kun borgmesteren og nogle af hans tætteste allierede åbenbart vidste, var, at de havde taget røven på resten af ØK og hele byrådet, for de mener tydeligvis ikke, at det skoleeleverne går på i Ravnkilde og Blenstrup hører under betegnelsen skoler, men i stedet afdelinger… Så dengang de for få måneder siden indstillede til offentligheden, at “DER IKKE LUKKES SKOLER I REBILD KOMMUNE”, så vidste de godt, at de kunne slagte Ravnkilde og Blenstrup skole få måneder efter. Det er i hvert fald, hvad der forstås på borgmesterens udtalelser til pressen.
På byrådsmødet torsdag kl. 17 i KIG IND bliver det spændende at høre, hvad Leon Sebbelin, Holger Pedersen, Jeanette Sagan, Per Vilsbøl m.fl. har fået af nye økonomiske oplysninger siden december, eller hvad de har læst i høringssvarene, som peger på to “afdelingslukninger”…
Jeg vil på byrådsmødet spørge dem, om de synes, det er en fair behandling af to lokalsamfund først at sætte dem i udsigt, at deres skoler IKKE lukkes, og så her to måneder inden børnene går på sommerferie pludselig indstille, at der efter sommerferien ikke er noget, der hedder Ravnkilde eller Blenstrup Skole. Jeg forstår godt, hvis forældre, elever, lærere og øvrige borgere føler sig på meget usikker grund.
Det er en ærlig sag at ville lukke de to skoler, men hold da op hvor er forløbet uskønt og pinligt ud over alle grænser!

Jeppe Ugilt UP)
Jeppe Ugilt UP)

Jeppe Ugilt
Byrådsmedlem (UP)

 

Læs artiklen om sagen her

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler