torsdag, april 25, 2024

UGENS FILM I KINOREVUEN

MÅNEN OVER KIRSEBÆRTRÆERNEMÅNEN OVER KIRSEBÆRTRÆERNE
Sentaro driver en lille bagerbutik, der serverer kager med sødt bønnefyld, de kendte dorayaki. Kagerne er meget populære i området, men en ældre dame er ikke helt så imponeret. Hun kan lave dem meget bedre og tilbyder sin hjælp. Sentaro indser hurtigt, at hun er gudsbenådet og den lille forretning blomstrer. Med tiden åbner de også op for de hemmeligheder, de hver især gemmer i deres hjerter.
Naomi Kawase har tidligere vundet tre priser på Cannes Film Festival og “Månen over kirsebærtræerne” markerer hendes ottende nominering på festivalen. Til trods for en pris og en nominering på CPH:DOX er det hendes første film, der får rigtig dansk biografpremiere.
Tokue spilles af Kirin Kiki, som også medvirkede i Hirokazu Koreedas “Min søns familie” . Filmen er baseret på en roman af Durian Sukegawa.

Junglebogen
Junglebogen

JUNGLEBOGEN
En helt ny handlingsmættet storfilm om den lille dreng Mowgli, der er vokset op hos en ulvefamilie. Da den frygtindgydende tiger Shere Khan, der har oplevet, hvor farligt mennesket er, vil dræbe Mowgli, fordi den føler sig truet af ham, indser han, at han ikke længere kan blive i junglen. Mowgli er nødt til at forlade det eneste rigtige hjem, han har haft, og begiver sig ud på en medrivende og udviklende rejse, godt hjulpet på vej af den strenge panter og mentor Bagheera og den frie ”fugl” bjørnen Baloo. Undervejs møder Mowgli flere dyr i junglen, som ikke vil ham det bedste. Det gælder blandt andet Kaa, en pytonslange, hvis besnærende stemme og blik hypnotiserer den lille dreng, og Kong Louie med den glatte tunge, der prøver at overtale Mowgli til at afsløre hemmeligheden om den dødbringende blomst, der er så svær at finde: ilden.
Med udgangspunkt i Rudyard Kiplings evigt aktuelle historier er ”Junglebogen” inspireret af Disney’s klassiske tegnefilm.
BAKKEKØBING -DET STORE OSTERÆS
Nu skal det én gang for alle afgøres, hvilken by der er bedst – Bakkekøbing eller Slidstrup?
Det store opgør skal stå ved det traditionsrige racerløb, DET STORE OSTERÆS, og den optimistiske fugl Søren repræsenterer Bakkekøbing. Han er så stensikker på sejren, at han i al hemmelighed har lavet et væddemål med den skurkagtige mejeribestyrer Olrik Klapvold fra Slidstrup.
Så hvis Søren ikke vinder det store Osteræs, mister Reodor Felgen sit værksted og huset, som Søren, Theodor og pindsvinet Ludvig bor i, til mejeribestyrer Klapvold. Men Klapvold har ikke rent mel i posen og han vil gøre hvad som helst for at vinde løbet. Han allierer sig derfor med den farlige gorilla, Emanuel Desperados og den muntre Osram Svupsen. Så pludselig er sejren måske ikke så sikker, som Søren ellers gik og troede?

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler