På søndag er det den 5. juni og 2. søndag efter trinitatis med evangeliet fra Lukas kap. 14 vers 25 til 35
Den franske forfatter Albert Camus har i sin bog ”Faldet” – en skarpt billede af mennesket. En mand fortæller om sig selv og undervejs afdækker han mennesket: Manden, der elskede at give en hånd med, på tomandshånd og i forsamlinger, elskede at give penge og give af sin tid. ”Jeg trykkede altid alle i hånden, og hellere to gange ned én… med ringe ulejlighed skaffede det mig alles sympati; og det var nødvendigt, for at jeg skulle føle mig i form.” Han er manden, der ligefrem arbejdede på, at andre skulle glemme hans fødselsdag – så han bagefter kunne hengive sig til, som der står ”en mandig sørgmodigheds fortryllelse”.
Men undervejs blev han klar over, at han har brugt de fleste mennesker som publikum til et liv, hvor alt har været spil – og resten har han brugt som statister. ”Endelig fattede jeg”, siger han ”at jeg var beskeden for at kunne brillere… at jeg var ydmyg for at kunne komme oven på… at jeg var noget så moralsk for at kunne trykke de andre ned… Når alt kommer til alt, er det forkert at sige, at jeg aldrig har elsket. Jeg har i mit liv haft i hvert fald én stor kærlighed: dens genstand har altid været – mig selv”.
Jeg siger ikke, at dette er hele sandheden om dig og mig, men det er den dybeste, når vi vil realisere os selv, som altid er dansen om vort eget lille jeg. Det jeg må du gerne hade så meget, at du ønsker dig tilgivet.
Svend Schultz-Hansen
