søndag, november 3, 2024

Sankthansbål uden ild

Da sankthansbålet i Nørager skulle tændes torsdag aften, havde det nærmest samme konsistens som grønlangkål, så man opgav hurtigt den ulige kamp for at gang i flammerne.

Det lykkedes dog at få sat ild til den meget letantændelige heks, der til tonerne af 250 heksehyl blev sendt godt af sted mod Bloksbjerg.
Som altid var mange af byens borgere mødt op for at have en hyggelig stund med hinanden, og de kunne bl.a. høre lokalpolitiker Morten Lem holde årets båltale. Morten Lem glædede sig i sin tale over, at der nu kommer et sundhedshus i Nørager, og han fremhævede vigtigheden af, at man lokalt satte gang i forskellige projekter, der kan sikre fortsat udvikling i kommunens små samfund.
Efter et par timer i den varme sommeraften trissede byens borgere hjem igen, og tilbage lå et meget vådt bål, der nu i stedet vil blive lavet til flis, hvilket ret beset også er en mere miljørigtig løsning.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler