fredag, april 19, 2024

Tillykke til seks nyuddannede

og velkommen til tre nye kontorelever i Rebild Kommune

1. september var der igen skiftedag i Rebild Kommune, tre nye elever blev budt velkommen, mens de seks nyuddannede blev fejret og kunne kalde sig assistenter med speciale i offentlig administration.

De tre nye kontorelever kan i deres elevtid se frem til at arbejde i to til tre forskellige centre og få erfaring med blandt andet borgerservice, kommunikation, administration, økonomi og IT-systemer.
– Igen i år har vi modtaget mange ansøgninger – godt 170 – og det har været et stærkt ansøgerfelt. Vi er utrolig glade for, at så mange unge synes det er attraktivt at søge elevplads hos os. Rebild Kommune er en stor offentlig arbejdsplads og det er meget vigtigt for os at være med til at tilbyde unge mennesker en uddannelse og ruste dem til fremtiden, siger udviklingskonsulent Mette Lundvig Dissing og forsætter
– I år er vi tilmed i den lykkelige situation at kunne tilbyde vikariater til fire af de færdige elever, mens to har fundet job andre steder.
Uddannelsen består af en elevtid på to år med 15 ugers skoleophold fordelt på 3×4 uger, to ugers fagprøve og en uges studietur til Bruxelles.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler