fredag, december 6, 2024

LOF Mariagerfjord/Rebild fik flot nominering

skrivemaskineAftenskolernes Pris er netop blevet afholdt i Århus, hvor aftenskolens stjerner blev hædret i 10 forskellige kategorier. LOF Mariagerfjord/Rebild var mødt talstærkt op, da aftenskolen sammen med to andre kandidater var nomineret til den fornemme pris som Årets aftenskole.
LOF måtte dog nøjes med æren ved nomineringen, da prisen gik til FOF Odense-Fredericia-Middelfart. Både Skoleleder Jan Vestergaard og hele bestyrelsen er dog godt tilfreds.
– Vi er utrolig glade og stolte over den fornemme nominering til LOF. Vi arbejder engageret for at tilbyde borgere i Rebild og Mariagerfjord Kommune et væld af spændende kurser, hold og foredrag. Nomineringen er en stor anerkendelse af de mange frivillige kræfter, der ligger bag vores flotte program, siger skoleleder Jan Vestergaard.
Godt samarbejde
Mange frivillige, en meget aktiv bestyrelse og masser af nytænkning. Det er resultatet af en målrettet indsats for at udvikle aftenskolen som organisation og forretning, og det er det, der er begrundelsen for, at LOF Mariagerfjord/Rebilds blev nomineret til prisen som Årets aftenskole sammen med FOF Odense-Fredericia-Middelfart og DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole.
De sidste par år har LOF har arbejdet systematisk med sin kernefortælling, kortlægning af kompetencer, årshjul og med at rekruttere flere frivillige. Derudover har LOF skabt nye samarbejder med blandt andre Hjerteforeningen, Europabevægelsen, Fyrkat og fået driftoverenskomster på FVU- og ordblindeområdet.
– Det betyder, at vi nu har mange engagerede frivillige kræfter, som brænder for at skabe gode tilbud og aktiviteter til lokalsamfundet. I efterårsprogrammet har vi over 130 hold og en række spændende foredrag med blandt andre Peter Mygind og tidligere ISIS-fange Daniel Rye m.m. Vores mål er at være den primære kvalitetsleverandør af fritidstilbud til borgerne i Mariagerfjord og Rebild kommune, siger Jan Vestergaard. Og ifølge juryen er LOF Mariagerfjord/Rebild godt på vej.
– Aftenskolerne er alle skabt og drevet af engagerede mennesker, der brænder for at andre skal få mulighed for at udfolde og udvikle sig. Dette fællestræk gennemsyrer de treaftenskoler, der er nomiret til prisen som Årets aftenskole, sagde Tanya Buchreitz Løwenstein, næstformand for Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune, da hun overrakte prisen til bestyrelsen og skoleleder

Aftenskolernes Pris
Aftenskolernes Pris er arrangeret af de 5 landsdækkende oplysningsforbund LOF, AOF, FOF, DOF og Fora. Alle har kunnet indstille kandidater til de 10 priser. En jury bestående af Hans Stavsager, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Malene Thøgersen, Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) og Kurt Smidt, Idræts- og fritidschef, Vejle Kommune har nomineret tre kandidater i hver kategori og udpeget vinderne. Priserne blev uddelt den 23. september ved et stort show i Kulturhuset Hermans i Århus med deltagelse af blandt andre Kulturminister Bertel Haarder (V).

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler