Søndagens tekst

På søndag den 15. januar er det 2. søndag efter hellig tre konger og evangeliet er fra Johannes kap. 2 vers 1 til 11.

På søndag hører vi, at Jesus og hans disciple er til bryllup i Kana i det nordlige Israel. Maria, Jesu mor, er også med, og vi hører og husker denne fest, fordi det var her Jesus gjorde sit første tegn, sit første under på jorden, og dermed åbenbarede sin herlighed, sin guddommelighed.
Det var ved denne fest, at Jesus gjorde vand til vin, og det er jo i sig selv godt og spændene, men det er ikke et tilfældigt valgt under, som Jesus lægger ud med til denne fest. Det var heller ikke tilfældigt, at det netop var til en bryllupsfest, at Jesus gjorde sit første under, for med dette under rækker Jesus ud over sig selv og frem til sit sidste og største under Skærtorsdag aften, hvor han gjorde nadverbordet til et bryllupsbord og forvandlede brødet og vinen på bordet til sig selv sit kød og sit blod, så han og disciplene blev eet med hinanden som brud og brudgom.
Skærtorsdag er mere end nogen anden dag Jesu bryllupsdag, for den dag indgik han sin pagt, sin ægtepagt med os, og indstiftede nadveren, hvor han gjorde brødet og vinen eet med sig selv, eet med sit legeme og blod, og gav han os sig selv, som det hedder i bryllupsritualet”… blev eet kød med hinanden”. Med bryllupsvinen peger Jesus på altervinen, der under nadverfejringen forvandles til hans blod i vore årer.
Ligesom Gud gennem vinranken og vinstokken på marken forvandler vand til vin, således forvandler han vort liv gennem Jesus, for Jesus er Guds vinstok og gennem ham sker forvandlingen fra død til liv, fra dom til nåde, fra fortabelse til frelse, og denne forvandling sker skjult for vore øjner som vandets i karrene som døden i graven.

Svend Schultz-Hansen

DEL