tirsdag, oktober 15, 2024

LÆSERBREV: Politik på vrangen

Knud Halskov
Knud Halskov

Det har været en noget blandet fornøjelse, at følge med i den ophedede debat i Nørager Avis om problemerne med at fordele og huse flygtninge i vores kommune. Normalt er vores kommunalpolitikere optaget af at løse problemer. Men når det gælder flygtninge, er de ledende politikere tilsyneladende mere optaget af, hvad der evt. kan gavne eller skade dem selv i en kommende valgkamp end i at løse de problemer, flygtningene står med. Partiet, der har som sit fornemste program at nedgøre nødstedte mennesker og deres tro og tillægge dem kriminelle tilbøjeligheder, forsømmer ikke nogen lejlighed til vidt og bredt at ‘opmuntre’ til fremmedfrygt i befolkningen.
Hvis ikke vi havde Tommy Degn og Co. til at sætte en skræk i livet på folk over, at “Nørager nu har ca. 10% flygtninge som naboer.” ville vi måske kunne leve i nogenlunde fordragelighed med hinanden uden skelen til, hvor man kommer fra, eller hvad man tror på. Og samtidig glæde sig over, at vi i Danmark har både menneskelig og økonomisk formåen til at hjælpe, hvor der er et behov.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024