onsdag, april 24, 2024

Søndagens tekst uge 6

Søndagens tekst

På søndag den 12. februar er det septuagesima søndag og evangeliet er fra Matthæus kap. 20 vers 1 til 16

Jesus fortæller lignelsen om arbejderne i vingården, og vingårdsejeren, der i lignelsen er Gud Fader selv, udbetaler lige løn, og det er fuld løn til alle. Hans kærlighed møder så menneskers misundelse, eller som vingårdsejeren sagde det: ”Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god! ”.
Den misundelige er altid et ulykkeligt menneske, for alle menneskers glæde er hans sorg. Misundelse, ”det onde øje” er mangel på kærlighed, for ens børn, forældre eller sande venner misunder man ikke!
Vi lever alle af vingårdsejerens ord, som han sagde til det retfærdige menneske, der bebrejdede Herren, at han gav lige løn for ulige arbejde:”… har jeg da ikke lov at gøre, hvad jeg vil med det, der er mit?” – Vi lever af hans store hjerte!
Om dagen, når solen står højest, så ser man klarest og, hvem kan så ikke føle med ham, der har båret dagens byrde og hede, at han skulle have mest? Men når dagen går på hæld og livsdagen og mørket sænker sig, så kan det stadig godt være sandt, at vi om dagen ser klarest, men om natten ser vi længst, ja – til de fjerneste stjerner, og natten gør os bedre til at lytte og mere følsomme og modtagelige for det livsalige i det vingårdsejeren siger: Ja, det er uretfærdigt, men hvis jeg vælger at bære uretfærdigheden og betale. Hvad kommer det så dig ved? Hvis jeg vælger at bære tabet: Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil med det, der er mit?

Svend Schultz-Hansen

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler