Søndagens tekst
På søndag er det seksagesimasøndag og evangeliet er fra Markus kap. 4 vers 1 til 20.
Vi skal på søndag høre Jesus fortælle lignelsen om en landmand, der tilsåede sin mark. Landmanden er Gud Fader selv, og jorden, han sår i, er dig og mig, for jord er vi og til jord skal vi blive. Navnet Adam er navnet på det første og det sidste menneske og alle derimellem, for navnet Adam betyder jord.
Ifølge Bibelen er mennesket både skabt af jord og i Guds billede, eller som Grundtvig synger det: ”Hvem mon vi ere vi skabninger sære af lys og af ler?”.
Landmanden Gud tilsår sin mark, og marken er mennesket, der ligger åbent for korn og frø af alle slags, og her sår også Gud sit frø, sit ord, i vor hjertemuld.
Mennesket er en mark, men også en slagmark, hvor ondt og godt, Gud og Djævel, kæmper for at slå hinanden af marken, for jorden, som ondt og godt kæmper om, er ikke pottemuld, men hjertemuld.
Jesus taler i lignelsen om 4 slags jord. Der er den hårde jord, hvor ordet, ordet om Guds nåde, ikke kan nå at spire, før de sorte fugle har været der og ædt det hele.
Der er det tyndmuldede hjerte, hvor kornet spirer, men væden damper bort, når solen stiger på himlen. Der den tilgroede hjertemuld, hvor vildtvoksende bekymringer lukker for lyset og kvæler alt. Der er endelig den gode jord, hjertet som beder således til Gud:”… dyrk selv mit hjertes ager, at frugt det bære må”.
Svend Schultz-Hansen
