Den 17 februar var en festdag, hvor alle børn og personale fra Gregers Krabbe vuggestue, naturbørnehave, SFO og friskole, samt en masse forældre, var samlet til indvielse af den nye, store, flotte bus.
Jens, som er chauffør og pedel, klippede snoren og skoleleder Lars holdt tale. Derefter var der kage til alle, det var en forælder fra skolen som havde været kreativ og lavet en kopi af den nye bus.
Det har længe været et stort ønske med en ny og større bus, og nu er det endelig blevet en realitet.
Det er ikke kun en skolebus. For vores børn i vuggestuen, børnehaven og SFO’en åbner der sig helt nye muligheder med en stor og ny bus som denne. I fremtiden venter der mange fantastiske oplevelser for børnene. Det giver helt nye muligheder for læringen og samværet med hinanden.
Den pensionerede skolebus har det seneste års tid kørt uden tomme sæder det meste af tiden. Denne udfordring er de ude over nu, og der er plads til flere.
Busssen med det flotte Gregers Krabbe logo kommer dagligt vidt omkring, lige fra Veggerby og Kirketerp til Støvring, Sønderup og Suldrup.