Sundhed og trivsel i Nørager for 65.000 kroner

Nørager har været så heldig at vinde en pose penge af Rebild Kommune.
Der er tale om et borgerbudget på 65.000 kr., som borgerne i fællesskab skal finde ud af, hvordan de vil bruge – bare det fremmer sundhed & trivsel i byen.
Derfor indkaldte arbejdsgruppen bag projektet til borgermøde, som blev afholdt mandag d. 6.marts i “Kig Ind”.
På mødet kom der mange gode ideer, nogle mere realistiske end andre – i ethvert fald indenfor budgettet, men måske noget, der efterfølgende vil kunne arbejdes videre med.
Der var på mødet stor interesse for, at vi har fået muligheden for at arbejde med en sund udvikling og fremme trivslen i vores by.
Vi vil gerne sikre en by, der fremstår indbydende, hvor der er rart at bo – og hvor der er tilbud til alle.
I første omgang arbejdes der videre med “Idebanken” Her vil konkrete forslag og budgetter for de forskellige projekter blive fremlagt – hvorefter der dannes arbejdsgrupper, som vil stå for gennemførslen af de valgte projekter.
Hvilke projekter, der skal arbejdes videre med, vil blive valgt på demokratisk vis ved afstemning – og som man siger “Dem der stemmer, bestemmer”.
Derfor håber arbejdsgruppen selvfølgelig at se mange engagerede borger, der har lyst til at fremme sundhed og trivsel i Nørager – vores by.
Det er en enestående chance for at gøre noget godt for byen – og byens borgere

DEL