onsdag, maj 8, 2024

Udflugt med Ravnkilde Pensionistforening

Den 6. juni kørte Bussen med Ravnkilde pensionistforening på ud udflugt
kl. 9.30 fra kirkens parkeringsplads med 27 deltagere og med Børge som
chauffør. Turen gik først til Øster Hurup hvor man sad ude ved små borde og
drak den madbragte formiddagskaffe. Derefter fortsatte man til Egense Kro, hvor middagen ventede – kl. 13.00 gik det videre til Ålborg til Folkekirkens hus, hvor hver især blev budt velkommen af lederen af dette hus, han fortalte meget spændende om huset og hvad det i fortid også er blevet brugt til. Det har været anvendt til flere formål, men nu er det Folkekirkens hus hvor alle må have sin gang når der er arrangementer på stedet og det kan være til spisning og andre ting, det er et stort hus der kan rumme mange mennesker. Senere blev der vist rundt i huset, og nogle nåede ganske kort et kig ind i Domkirken. Efter dette kørte man til museet i Rebild, men på vejen dertil nød vi drikkevarer sponcoreret af MIN KØBMAND i Ravnkilde. I Rebild stod kaffe og lagkage oppe på loftet, og på TV blev der vist klip af Rebild spillemændene, nogle der har spillet førhen – bl. a. Otto Trads og der var tale om Kristen Otte og andre. Efter kaffen gik vi nedenunder og så museet. I det ene rum var der en masse billeder af beboere fra snart hele Fræer by, det var ret så interessant, og nogle vakte det mange minder. Der var mange ting at se. Vi ankom til Ravnkilde ved 18 tiden efter en spændende tur i rimeligt godt vejr.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler