fredag, december 6, 2024

“VedligeHOLD” i Nørager er en realitet

Vejskiltene i Nørager By har alle fået en tur med den store vaskekost.

I starten af maj måned inviterede Nørager Borger- og Håndværkerforening til informationsmøde om et nyt tiltag; et korps af frivillige, som vil give en hånd med til, at byen ser ren og indbydende ud.

“Vi har i borgerforeningens bestyrelse snakket om det flere gange, og vi har også skævet til fx Suldrup, som har sådan et korps af frivillige der mødes og laver forskelligt forefaldende arbejde i byen. Vi var dog spændte på om ideen var gangbar i Nørager,” fortæller formand for Nørager Borger- og Håndværkerforening Sussi Lem.
Ideen var gangbar og opbakning overvældende. Allerede til informationsmødet tilkendegav 9 mænd og kvinder i alle aldre, at de gerne ville bidrage til forefaldende arbejde samt en ren og indbydende by.
“Vi er på nuværende tidspunkt oppe på 11 medlemmer af vores VedligeHOLD og vi har afholdt vores første møde. Her blev mange mulige arbejdsopgaver drøftet. Bl.a. hvordan der kan skabes mere “liv” gennem hovedgaden. Derudover snakkede vi om by- og gadeskiltene i Nørager trængte til at blive vasket. Denne opgave er allerede blevet løst,” fortsætter Sussi Lem og fortsætter Nørager VedligeHOLD mødes til fyraftensmøde den sidste mandag i måneden. Det vil sige at næste møde er mandag d. 26. juni kl. 17.00 i Hjørnecafeen (Kig Ind). Her er Nørager Borger- og Håndværkerforening vært for en kop kaffe og kage.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler