fredag, april 19, 2024

Nørager-pensionister ”indtog” Berlin

Nørager Pensionistforening har startet efterårets aktiviteter med en 5-dages tur til Berlin arrangeret af ”De Graa Busser”. Berlin er en særpræget by, idet der er masser af anlægsaktiviteter med bygninger og veje.

Mange bygninger bliver genskabt med den oprindelige udseende, men indenfor er de moderne indrettet. Det tager lang tid af få genoprettet byen efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig og opdelingen i 2 Tysklande, som blev genforenet omkring 1990, og det vil sikkert vare mange år endnu, inden der falder ro over aktiviteterne. Den ene af dagene gik turen til Spreewald, som er særpræget landskab sydøst for Berlin. Det dækker et areal på lidt over 100 kvadratkilometer (15 km. langt og 7 km. bredt), og der er cirka 1.500 kilometer vandveje, hvoraf de 500 kilometer er sejlbare. Området er kun i begrænset omfang tilgængelig for biler, så trafikken i området sker
med særlige fladbundede både (kahn) og pr. gå-ben.
Potsdam blev også besøgt, og her var det især slottet Sanssouci, der blev beundret.
Frederik den Stores rokokoslot blev opført i årene 1745-1747 og senere udvidet med 2 fløje i 1840-1842. Det er nu med på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Under hele turen blev der af guiden Henning Sørensen fortalt grundigt om de forskellige ting, så det har næsten også været et højskoleophold. Foreningens næste arrangement er ”spis-sammen-aften”, hvor alle i by og på land er velkomne.
-se annonce herom i denne uges avis.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler