onsdag, april 24, 2024

Så mange er fattige i Rebild

Når borgere i Rebild rammer kontanthjælpsloftet, så er det kommunen, der står med udfordringerne.

Kirkens Korshær og Kontanthjælps-Alliancen informerer derfor sammen kommunalvalgskandidater om, hvor mange borgere, der er ramt af de såkaldte fattigdomsydelser i Rebild kommune. De får også konkrete idéer til, hvad kommunen og de selv kan gøre.
Det er Rebild kommune, der står med udfordringen, når en borger rammer kontanthjælpsloftet. Den skal nemlig forsøge at skærme mod de negative konsekvenser som de såkaldte fattigdomsydelser (kontanthjælpsloft, 225-timers regel, integrationsydelse m.fl.) fører med sig.
Kirkens Korshær ser fattigdom i Danmark hver dag. Og for chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er det vigtigt for kommunalpolitikere at vide, at fattigdom findes overalt i Danmark.
– Vi ser dem hver dag. Udsatte mennesker, der er plaget af fattigdom, hjemløshed, ensomhed, misbrug og psykisk sygdom, siger hun.
Idéer til konkrete initiativer
Brevet indeholder tal for hvor mange, der er ramt af lave ydelser og sanktioner i Rebild kommune, og hvor kommunen evt. skiller sig negativt ud. Samtidig er der også forskellige idéer til, hvad kommunalpolitikerne kan tage af initiativer. Det gælder blandt andet bedre tilbud og sagsbehandling, gældsrådgivning og samarbejde med civilsamfundet. Desuden gælder det en helt konkret aktivitet, nemlig Kirkens Korshærs landsindsamling den 26. november.
Signe Goldmann fra Kontanthjælps-Alliancen forklarer:
– Vi vil gerne gøre opmærksom på, hvor mange det handler om i ens kommune, hvad reglerne præcist går ud på, og hvad kommunen kan stille op. Vi håber, at det vil få flere til at rejse debatten om de her vilkår.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler