fredag, april 19, 2024

Uddrag fra byrådsmøde 30. november 2017

Holger Pedersen

Første punkt var økonomivurdering efter 3. kvartal, som forudsiger et mindre forbrug på driften på ca. 34 mio. kr. i forhold til budget. Halvdelen spares på arbejdsmarkedsområdet, hvor der især har været et stort fald i forsikrede ledige og sygedagpenge modtagere. Under ØK spares der godt 15 mio. kr. på især administration og lønninger.
Der er igangsat et projekt med udskiftning af udvendig belysning til LED-lys på de kommunale bygninger. Hele projektet er budgetteret til 2,3 mio. kr. og heraf ønskes frigivet 0,23 mio. kr. til rådgivning og udbud.
Som de sidste byer skal gadebelysningen i Skørping og Rebild udskiftes til LED. Der har været afholdt licitation og budgetrammen på 3,6 mio. kr. frigives. Samtidig etableres der belysning på 3 mindre stier i Solbjerg, Terndrup og Suldrup inden for budgettet.
Et forslag fra Lars Hørsman om at reducere antallet af valgplakater gav en del munter snak. Men det er ikke et område som kommunen kan regulere, da det hører under vejloven (Vejdirektoratet).

Valgresultater Kommunevalg 2017.

Da der har været forskellige teorier om, hvem der vandt valget, bringer jeg de faktuelle tal:

Socialdemokratiet får 2636 stemmer og går 230 tilbage men går fra 4 til 5 mandater på grund af valgforbund med SF og Alternativet.

Radikale Venstre får 1850 stemmer og går 341 frem og beholder 3 mandater.

Konservative får 2313 stemmer og går 992 frem og går fra 2 til 3 mandater.

SF får 483 stemmer og går 162 tilbage og mister deres ene mandat.

Liberal Alliance får 355 stemmer og går 23 frem og får ingen valgt.

Oplandslisten får 310 stemmer og går 1169 tilbage og mister sine 2 mandater.

Dansk Folkeparti får 1215 stemmer og går 457 tilbage og beholder 2 mandater.

Venstre får 4660 stemmer og går 117 tilbage og går fra 7 til 8 mandater hjulpet af valgforbund med Oplandslisten og Liberal alliance.

Den Sociale Fællesliste får 2731 stemmer og går 685 frem og går fra 3 til 4 mandater hjulpet af valgforbund med Enhedslisten.

Enhedslisten får 553 stemmer og går 21 frem men får ingen valgt.

Alternativet får 252 stemmer men får ingen valgt.

Holger Pedersen
Det Konservative
Folkeparti

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler