fredag, marts 29, 2024

28-årige Kasper indfrier drømmen om at blive selvstændig

Kasper Andersen foran firmabilen.

Oprindelig kommer han fra Nørager. Hans forældre driver et stort landbrug med svin i udkanten af byen. Landbruget har dog aldrig rigtigt lagt i kortene for Kasper. I stedet har han valgt at gå håndværkervejen.
Her er mulighederne mange, men det var sav og hammer der var mest populær hos Kasper, og dermed tømrerfaget der vandt. Han søgte efter en læreplads og fandt hurtig en hos en virksomhed i Aalestrup.
Efter 4 år var svendebrevet i hus og han fik kort efter arbejde ved en lokal tømrermester. Kendskaben til lokalområdet var stor og arbejdet med masser af personlig kontakt til kunderne, passede ham godt. Han havde dog appetit på mere selvstændighed og skiftede, efter et par år, til et firma på Sjælland, hvor han udførte tømrerarbejde inden for alle fagets områder. Han kørte hjemmefra og til Sjælland tidlig mandag morgen, og var som regel tilbage allerede torsdag aften. Arbejdsdagene var lange og lærerige. Kasper stod selv for at planlægge sin dag og det faldt i god tråd med hans drøm om at blive selvstændig, han sugede erfaring til sig. I december 2017 startede Kasper så endelig op med sig eget tømrerfirma. Firmanavnet Tømrermester Kasper Andersen blev oprettet hos virksomhedsregistret og nu er Kasper så i gang. De første ordre er i bogen. Lige nu er han i gang med et renoveringsprojekt, her skal der udskiftet vinduer og døre i en beboelsesejendom. Herefter er der planlagt en opførelse af en garage. De 10 års erfaring er gode at have i baghånden da opgaverne allerede nu spænder bredt.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler