lørdag, april 20, 2024

Søndagens tekst uge 16

  1. søndag efter påske, 22. april 2018,

Joh 14,1-11

Jesus siger til disciplene: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes!” Altså, I behøver ikke at være bange. For “I min fars hus, er der mange boliger”, siger Jesus også. Hos Gud er der højt til loftet og plads til forskellighed. Der er mange boliger, plads til alle. Jesus lader dem vide, at hvis blot de viser tillid til Ham, så skal det nok gå godt. For i Jesus er Gud, og i Gud er Jesus. Som Han siger: Faderen er i mig, og jeg er i Faderen.

“Jeg er Vejen, Sandheden og Livet”. Det er ikke bare pjat, det Jesus siger. Det er åbenbaringsord!

I Johannesevangeliet præsenterer Gud sig selv med titlen: JEG ER. Når Jesus nu siger “Jeg er opstandelsen”, eller “Jeg er verden lys”, eller “Jeg er Vejen, Sandheden og Livet”, så er det et ekko af den åbenbaring, Gud giver Moses ved den brændende tornebusk. Da Moses spørger, hvem han skal sige, har sendt ham – hvilket navn, han må bruge om Gud – svarer Gud selv: “Jeg er den, jeg er” eller blot “Jeg er”.

Til Thomas og Filip, der alligevel ikke kan lade være med at tvivle, siger Jesus, at hvis de kender Jesus, kender de også Gud, og ved de, hvor Jesus går hen, kender de også vejen. Og Han skal endda komme og vise dem vejen selv, Han vil komme tilbage og hente dem. For hvor Han er, der skal også vi være.

Og det er egentligt meget betryggende. Hvis vi kender Jesus, kender vi også Gud. Det er ikke så svært. Jesus kan vi møde i Bibelen, i kirken og ude i verden. Vi har en god mulighed for at lære Ham at kende og for at vide, hvilken vej Han følger. Og så skal vi blot gøre som Ham: Hjælpe de nødlidende, være næste for hinanden, elske Gud.

Rikke Visby Wickberg

Sognepræst i Kongens Tisted, Binderup og Durup Pastorat.

 

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler