torsdag, december 5, 2024

125 års fødselsdag og Sankthansaften i Nørager

125 års fødselsdag og Sankthansaften i Nørager

 

Enhver nordjysk by med respekt for sig selv har et sankthansbål, og Nørager er da heller ingen undtagelse. Igen i år bliver det med fællesspisning inden bålet tændes.

Sankthans er dog ikke det eneste som skal fejres denne aften. For i år kan vi også fejre Nøragers 125 års jubilæum som stationsby.

Derfor inviterer Nørager Borger- og Håndværkerforening således til det traditionsrige bål samt fødselsdag lørdag aften ved Stationsdammen.

 

“Byens jubilæum taget i betragtning, har vi meget passende fået Niels Ole Ladefoged til at holde årets båltale. Niels Ole Ladefoged er for tiden i gang med at skrive en artikel til museumsforeningen “Folk Fortæller” om den nu nedrevne stationsbygning. Så han må være den rette mand til at fortælle om Nørager samt dens historie som stationsby,” fortæller Sussi Lem, formand for Nørager Borger- og Håndværkerforening.

 

Fællesspisning starter kl. 18. Vi får en lækker menu fra SPAR Suldrups delikatesse bestående af sous-vide stegt, kantarel- og urtemarineret svinefilet dertil kartoffelsalat, salat og grillpølser.

Kl. 20 afholdes båltalen og bålet tændes. Efterfølgende er der en overraskelse fra Nørager Bageri i teltet, hvor der også er mulighed for at købe kaffe, øl og vand.

Hele aftenen er der pandekagebagning og ansigtsmaling for børnene.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler