torsdag, marts 28, 2024

8 år uden bilvask i Nørager er slut Nørager Brugsforening har bygget en stor vaskehal

Torben Jensen(tv) der er indehaver af Nørager Autocenter har udlejet grunden til Nørager Brugsforening. Kaj Lundgaard(th) sidder i bestyrelsen for foreningen, og har været med fra starten af, i planlægningen af det knap 4 mill. dyre vaskeanlæg. Allerede nu vaskes der ca. 20 biler om dagen.

Selve dagligvarebutikken er lukket ned og lokalerne udlejet til Kirkens Korshær. Men Nørager Brugsforening er stadig synlig i gadebilledet.

Midt i byen troner den store OK tank og nu også i erhvervsområde øst hvor den topmoderne vaskehal er blevet placeret. Vaskehallens nærmeste naboer er Nørager Autoværksted, Johnny’s Kød og DVI dækcenter. Kaj Lundgaard, der har været primus motor i projekt vaskehal, fortæller at samtlige naboer selvfølgelig er blevet spurgt hvad de syntes om ideén. ”Alle syntes det var en god ide og holdningen var at det helt sikkert vil trække nogle flere mennesker ud i øst delen af byen.
Nørager Brugsforening har herved imødekommet et ønske fra mange borgere i byen om en vaskehal. Ideen har lagt der gennem flere år og nu er det blevet en realitet at der nu igen kan vaskes biler i byen. Arbejdet med opførelse af den nye vaskehal er foretaget af lokale håndværkere, og Kaj Lundgaard forklare at det ligger i tråd med at Nørager Brugsforening er et lokalt initiativ, der drives af lokale frivillige kræfter.
Der har været vaskehal i byen af flere omgange. Senest i 2010 hvor Burhan Gylten i en meget kort periode åbnede det gamle Q8 tankanlæg under kædenavnet Go’on. Et par måneder efter opstod der konflikter imellem Burhan Gylten og Go’on omkring afregningen for plads og tankninger. Det resulterede i at Go’on øjeblikkeligt opsagde samarbejdet og nedtog deres skilte og standere. Der opstod senere en tvist omkring ejerskabet af den benzin der var tilbage i tankene. Den mente Burhan Gylten han havde ejerskabet af da Go’on ikke havde betalt det månedlige beløb han mente at havde ret til. I tidsrummet heromkring blev der yderligere stjålet en del benzin direkte fra tankanlægget. I februar 2017 åbnede OIL, det tidligere Haar benzin, en selvbetjeningstank på området men selve vaskeanlægget har ikke været aktiv siden 2010.
Brugsforeningens bestyrelsen har arbejdet med flere forskellige muligheder og beliggenhed og er kommet frem til at beliggenhed på Grynderupvej 1 ved Nørager autocenter i Industriområdet ville være bedst for undgå en evt. generende larm.
Der er etableret en stor vaskehal der opfylder ønsket om kunne vaske store biler og ligeledes også ønsket om en vaskehal der opfylder de miljømæssige betingelser for reducere vandforbruget maximalt. Der bruges gennemsnitligt 125 liter vand pr vask heraf har de 85 liter været igennem et biologisk vandrensningsanlæg der sikrer det er rent vand uden snavs og salt der genbruges. Vaskehallen er som noget helt specielt Svanemærket og kan i den forbindelse tilbyde en Svanevask med skumsæbe osv. Her garantere vaskehallen for at din bil er ren. Er den ikke det, så får du en ny vask.
Bestyrelsen har indledt et samarbejde med OK om drift af vaskehallen således alle OK kunder kan få fordelene af være OK kunde og samtidig en ren bil

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler