fredag, marts 29, 2024

LOF åbner op for sæsonstarten 2018

Udover Nørager Koret, udvider LOF i Nørager med bl.a. Madlavning for mænd og Engelsk for ”lidt øvede”

Velkommen til endnu et spændende efterår, sådan lyder det fra Skoleleder Jan Vestergaard.

Det trykte program husstandsomdeles i disse dage. 116 tilbud blev det til da deadline for programmet var sat, men der kommer flere inden sæsonstart.
I den kommende sæson udvider vi udbuddet i Nørager med Madlavning for mænd, samt Engelsk for dem der kan lidt, men gerne vil mere. I forvejen er vi godt med i Nørager bl.a. med Nøragerkoret der har til huse i Kig-Ind, samt hos Marit/Nørager fysioterapi hvor der både kører yoga, boldhold og fysio flow, og hvor vi har nogle planer om udvidelse af udbuddet.
Samarbejdet med Hjerteforeningerne i de 2 kommuner er ikke mindre end unikt. Udover de nuværende 13 Hjertemotionsholdene, som udvides i efteråret med tilbud i Assens, omfatter det også foredrag, Hjertehøjskole og oplevelsestur til Thy Nationalpark.
Samarbejde er og bliver nøgleord og hovedfokus for LOF og det tæller lige nu foreninger som Hjerteforening, Fyrkats Venner, Ældre Sagen, Bibliotekerne, Spillestedet Frikvarter, Kulturhusforeningen i Arden, Røde Kors, Blå Kors, Værestedet Blå Kors, Øster Hurup Event, Mosely i Hem, Kunsthuset i Hadsund, Kig-Ind i Nørager….og der er plads til flere.
Alene kan vi meget hver især, men sammen rammer vi betydeligt bredere ud med vort budskab, uanset om det er kurser, foredrag eller oplevelser, og det er mit håb at flere foreninger vil følge mit budskab om, at indlede samarbejde med LOF på de folkeoplysende aktiviteter, siger Jan Vestergaard.
Frivillighed er der stor fokus på i foreningsverdenen, og det er ikke kun forbeholdt de sociale foreninger at benytte sig af de mange frivillige hænder hos borgerne. Der er mange opgaver i en aftenskole, hvor frivillige kan bidrage og får det nogle til at blive nysgerrige på hvad jeg tænker om dette, ringer man blot til mig og vi får en snak, lyder opfordringen fra Jan Vestergaard.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler