torsdag, marts 28, 2024

Ærlighed og kærlighed i hønsehuset i Døstrup

De 40 ansatte sørger for daglig hjælp, rengøring og omsorg for tæt på 250 kunder

Trine Thøgersen Jul(tv) og Kirsten Hostrup foran ”hønsehuset” og en af firmaet mange servicebiler.

 

I 2013 startede Trine Thøgersen Jul Jysk Hjemmepleje med base fra hendes private dagligstue.

Efter kun 2 måneder fik hun så travlt at det var nødvendigt at ansætte et par ekstra hænder.
Trine kommer fra et job som leder af hjemmeplejen i Vesthimmerlands kommune. Her havde hun i flere omgange arbejdet sammen med Kirsten Hostrup. Efter lang tids overtalelse lykkedes det Trina at få Kirsten til at sige sit job op og starte hos hende.
Kirsten, der kommer fra Aalestrup, husker den første tid hos Jysk Hjemmepleje som travl men også hyggelig og sjov. Makkerskabet med Trine fungerer og gør det stadig den dag i dag, hvor Kirsten nu varetager den daglige planlægning af arbejdsdagen for de ca. 40 medarbejdere. Trine fortæller at det er vigtigt at kunderne, borgerne, føler at de får noget helt specielt ved hendes firma. Vi sørger for at snakke med den ældre borger og indretter arbejdsdagen ud fra hvad kunden ønsker. Vil han have gjort rent om aftenen, fordi det bedre passer i hans skema, så er det om aften der bliver gjort rent, fortæller hun. I det hele taget er vi meget fleksible med hensyn til hvordan arbejdet planlægges, og det giver nogle gange Kirsten nogle udfordringer med at få planlægningen til at gå op, men det lykkedes som regel altid. Kirsten bryder ind, og fortæller at det kræver fleksible og dygtige medarbejdere når kundeområdet strækker sig fra Øster Hurup i øst til Ll. Binderup i vest. Det er ikke helt ligegyldigt om der skal køres i 3 timer for at hjælpe en borger i 10 minutter.
I Det hele taget roser Trine og Kirsten deres medarbejdere. De er dygtige og selvstændige personer der gør en ære ud af at arbejde og omgås borgere der har brug for hjælp. De fleste af de ansatte kommer fra kommunale jobs, hvor de ofte er kørt træt i regelrytteri, møde og faste skemaer.
Triner fortæller smilende at de belønner de ansatte med en høj løn, frie rammer og en spændende hverdag, men til gengæld kræver de at medarbejderen altid efterlader borgerne en lille smule gladere end de da de mødte dem. En tommelfingerregel der går godt i hånd med firmaets motto; Omsorg og service.
Og hønsehuset. Jo, efter i en årrække at have haft administration og kontor midt i sin dagligstue, så kom Trines genbo på plejehjem. Inden han flyttede, havde han sagt til sine børn, at de skulle spørge Trine om ikke hun ville købe hans hus.
Huset han boede i blev oprindelig opført som et hønsehus. Senere blev der omkring huset bygget en murstenmur, og senere igen blev det gamle hønsehus fjernet og en ny inder mur opbygget. Huset fremstår i dag som en almindelig villa uden spor af hvordan det i tidernes morgen opstod..
Trine købte huset og indrettede det med kontor og personalestue. Her er der altid en kop kaffe på kanden når medarbejdere, efter en endt arbejdsdag, stikker hovedet ind for at sige hej og drøfte dagens begivenheder.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler