lørdag, april 20, 2024

Aarestrup G&IF vinder fidusen ved DM i foreningsudvikling

Vinderne fra Aarestrup G&IF flankeret af kulturminister Mette Bock og DGI’s næstformand Charlotte Bach Thomassen.

Nordjyske Aarestrup G&IF scorer fiduspræmien på 10.000 kroner ved DM i foreningsudvikling foran 13 andre idrætsforeninger fra hele landet. Aarestrup G&IF vinder for deres succes med at engagere seniorer

Aarestrup G&IF kunne lørdag tage hjem fra DGI’s DM i Foreningsudvikling som vinder af fiduspræmien. Mesterskabet sluttede med kåring af tre danmarksmestre – og med uddeling af en fiduspræmie til den forening, der har været bedst til at involvere seniorer.
Flere seniorer med i foreningen
Hanne Lene Haugaard, formand for DM i Foreningsudvikling, begrunder valget:
»Aarestrup G&IF har fået flere seniorer op af sofaen og ind i foreningen, og de går gerne forrest i arbejdet med at engagere dygtige instruktører og med at sikre fællesskabet i byen med både fællesspisning og borgermøder.«
Aarestrup G&IF har arbejdet aktivt for at søge ekstra midler til at iværksætte tilbud blandt andet til seniorgruppen.
Fællesskab på cykelture
DM-juryen har vurderet, at Aarestrup G&IF har haft succes med at få inaktive seniorer til at hoppe på cyklen på ture sammen med andre.
»Fællesskabet er i højsæde, og der er kaffe på kanden, når Aarestrup G&IF tilbyder cykelture til historiske steder i lokalområdet. Netop cykelturene har fået en del nye medlemmer op af sofaen og i gang på cyklen. Ambitionen er, at endnu flere vil tage cyklen sammen med dem,« siger Hanne Lene Haugaard.
Attraktive foreninger
DGI står bag DM i Foreningsudvikling. Mesterskabet udfordrer DGI’s foreninger til at skabe attraktive idrætsforeninger med blik for borgernes ønsker til idræt og motion. Med sin indsats har Aarestrup taget DGI’s udfordring til sig, og med fiduspræmien følger en pris på 10.000 kroner.
3 foreninger kåres desuden som vindere af DM i foreningsudvikling, og en af dem hører også til i Nordjylland, nemlig Søsport Vilsund.

Aarestrup G&IF

• Hører hjemme i Rebild Kommune
• Har 70 medlemmer
• Tilbyder dart, pilates, yoga, fodboldleg for børn, børnegymnastik, fitness, badminton og ridning
• Har ifm. DM i Foreningsudvikling tiltrukket og aktiveret flere seniorer i foreningen
• Er medlem af DGI Nordjylland

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler