torsdag, april 25, 2024

Nørager forfatterinde udgiver ny bog

Den 28-årige Charlotte Berwald kommer oprindelig fra Hadsund, men hun er netop er flyttet til Nørager.

Hun udgiver nu sin 3. bog der hører under kategorien historiske romaner.
Den unge Charlotte Berwald, der til dagligt læser på Aarhus Universitet med nordisk sprog og litteratur som speciale, tog ved forårets biblioteksliste et kvantespring op af listen blandt de mest populære forfattere på bibliotekerne, og nu udgiver hun sin tredje bog i serien Tusind Års Skam. Den fjerde bog i alt for den flittige forfatter.
”Storhed og Fald”, som bogen hedder, er nok engang fortællingen om en familie, hvis store talent også ender med at blive årsagen til selvsamme families nedtur. For det at være lidt for dygtig er ofte en forbandelse, der kan skandalisere selv de mest dedikerede og flittige iblandt os. Bogen følger, ligesom forgængerne, hvorledes den samme tendens udspiller sig i samme slægt over generationer.
Tidligere har Charlotte Berwald udgivet ungdomsromanen Blodsøstre, der handler om hævn blandt unge piger. Og tidligere har hun i serien Tusind Års Skam fra forlaget Historia udgivet både Dukkehuset og Valkyrien.
Senere i 2018 er selvsamme Charlotte aktuel med en ny børnebogsserie målrettet hestepiger. Denne bogserie får navnet Ponyakademiet.

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler