onsdag, april 24, 2024

Fernisering i Kig Ind

Fernisering i Kig Ind
Kultur og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager byder velkommen til en ny spændende udstilling med to nye kunstnere søndag den 10. marts.
Billedkunstner Jette Kyneb fra Ravnkilde, udstiller sine glade farverige malerier og hun fortæller om sig selv, at hun er uddannet socialrådgiver og har arbejdet med børnefamilier i 30 år.
For 13 år siden begyndte Jette at male malerier med akrylmaling, – hun er autodidakt kunster og har deltaget i forskellige aftenkursurser, derigennem har hun øvet sig og udviklet og fundet frem til den teknik som er blevet hendes stil i dag. – Som hun selv udtrykker sig, er formen, teknikkerne, og farvernes sammensætning opstået igennem ”learning by doing” At male er for Jette en rejse.
Hun har udstillet mange forskellige steder bl.a. administrationsbygningerne i Støvring, Terndrup og Nørager, Klippegalleriet Nørager, Middelfart Business House, Hobro sygehus, Det Røde Pakhus Hobro og Kulturstationen Skørping.
Den anden udstiller er Gummikunstner, Britta Pedersen fra Terndrup.
For Britta har det altid været en dejlig pression at skabe kunst, og hun har siden 2010 arbejdet med gummikunst. Det hele startede for sjov, hvor hun fandt ud af, at gummi kunne bruges til diverse kreationer.
Som udgangspunkt er det ofte det som Britta ser og oplever i naturen som giver hende nye spændende spontane ideer og handling til udførelse af sit arbejde med gummi.
Gummiet kan være meget gådefuldt og kan virke magisk på selv og samme tid, da det har sit helt eget liv.
Med sensitiv nuanceret teknik formås det, at skabe de skønneste kunstværker af et kasseret materiale.
Udstillingen kan ses frem til den 24 maj.
Kom og mød begge kunstnere til ferniseringen, hvor Kig Ind er vært ved et lille glas. Alle er velkommen og der er gratis adgang.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler