onsdag, april 17, 2024

Spil golf med Ældre Sagen i Rebild

Ældre Sagen i Rebild og Rold Skov Golfklub har indgået et samarbejde om, at give Ældre Sagens medlemmer mulighed for, at prøve at spille golf i 3 mdr., til en meget fornuftig pris.

Tilbuddet giver mulighed for at låne udstyr og få grundlæggende undervisning i både ”sving” og teori.
Henning Lange fra Ældre Sagen fortæller, at det var et lignende tilbud fra Ældre Sagen, der i sin tid fik ham og hans hustru i gang med at spille golf, og det har de aldrig fortrudt. Nu spiller både søn og barnebarn.
Henning var dengang 67 år, og havde aldrig spillet golf tidligere. Tvært i mod havde han rystet på hovedet af de venner, der synes, at han skulle prøve.
Hvad er det så, der gør at golf er godt?
Jo – det kan spilles af folk i alle aldre og på forskellige niveauer. Det giver motion og frisk luft. Der er noget for sjæl og krop, du kommer ud i naturen og sidst men ikke mindst, er der et godt klubliv med socialt samvær.
Golf kan spilles højt op i årene, spillere i den sidst ½ del af 80’erne er ikke usædvanlig.
Så lad det komme an på en prøve.
Er golf noget for dig/jer? Se annonce andet sted i bladet.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler