tirsdag, december 3, 2024

Gamle elever mødtes i Nørager

På billedet herover, der er taget af Gunnar Bjørn, ses fra venstre Ella Rask (Fruekilde), Hornslet, Arly Hald, Nørager, Birthe Støttrup (Drejer Støttrup), Svendborg, Anne Mette Thomsen (Poulsen), Aars, Svend Aage Nielsen, Hinnerup, Lilly Nielsen (Bjerregaard), Nørager, tidligere lærer Søren Christensen, Nørager, Kurt Christensen, Nørager, Jørgen Grøn, Aars, Henrik Nellemann, Ribe, Niels Teglskov, Risskov, Anne Marie Jensen (Kristensen), Møldrup, Vagn Beck Christensen, Skanderborg og Gunnar Bjørn, Hjørring.

Tidligere elever fra Nørager mødtes i sidste uge i Nørager.

15 tidligere skoleelever fra Sortebakkeskolen var onsdag i sidste uge samlet til en hyggelig eftermiddag i Nørager, hvor man nød den gode mad i Sortebakkehallernes cafeteria, og hvor man derefter hyggede sig sammen.
”Vi kunne jo have været et par stykker mere til arrangementet, men 3 personer er afgået ved døden, og 2 personer er udrejst, mens 10 personer har enten ikke reageret eller meldt afbud,” fortæller en af de fremmødte, Gunnar Bjørn.
En af de tidligere elevers lærer, Søren Christensen, var inviteret med til arrangement, idet han var blevet bedt om at fortælle om den udvikling, der er sket i Nørager, og som han netop har udgivet en bog om.
De fremmødte elever havde alle startet deres skolegang på Gl. Nørager Skole 1956, og blev i 1962 overflyttet til Sortebakkeskolen. Det er elevhold, der har holdt sammen sidenhen, og som jævnligt mødes.
Det er pudsigt nok netop 63 år siden, at de pågældende startede i skolen, og dengang var det netop 63 år siden, at jernbanen kom hertil og gav anledning til opbygning af en by. Nørager er med andre ord nu kun dobbelt så gammel, som den var, da disse elever startede deres skolegang. Det er med til at understrege, at Nørager er en ung by.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler