fredag, april 26, 2024

Hurra: velkommen til borger nr. 30.000

Borger nr. 30.000: Borgmester Leon Sebbelin overraskede Line Engedal Christensen og Mads Christensen med blomster og velkomstgave i deres hus i Støvring.

Det runde indbyggertal i Rebild Kommune blev fejret med en personlig velkomst fra borgmester Leon Sebbelin fredag, da Line Engedal Christensen og Mads Christensen blev overrasket med blomster og velkomstgave i deres hus i Støvring.
Det unge par – der begge er 25 år – kommer fra en lille lejlighed i Randers og har nu købt et stort hus i Støvring. Line er nyuddannet ergoterapeut og begynder i et vikariat i Brønderslev på mandag, mens Mads netop har startet selvstændig tømrervirksomhed.
Borgmester Leon Sebbelin kom med hjertelig velkomst, blomster og et gavekort på seks billetter til en af kommunens mange kulturtilbud: Kinorevuen i Skørping. Han glæder sig over, at et ungt par som Line og Mads har valgt at flytte til kommunen:
– Det betyder meget, at vi er blevet en attraktiv tilflytningskommune – det har vi arbejdet aktivt for at blive, og det er er vi stolte af og tilfredse med. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at vi også skal fastholde de borgere, der bor her i forvejen, siger Leon Sebbelin.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler