Sidste års loppemarked kæmpede med stormen Knud. I år var vejret bedre og allerede lørdag formiddag kl. 10 væltede der bogstavligtalt ind med folk til loppemarkedet i Stenild.
Mange stod i kø 1 time før dørene åbnede.
Vi kan mærke en ændring i måden, at folk kommer ind på, de første mange år, løb folk ind, skubbede og kunne enda diskutere om hvem der så effekten først.
De sidste år er folk kommet gående lige så stille ind og venter enda på, at køen lige så stille snegler sig frem mellem bordene.
I år havde vi ekstrem mange små pynte ting og nips. Det var da også det bord der havde størst interesse til at starte med. Mange fandt da også lige lidt, de ikke kunne undvære.
Anderledes var der møblerne i de 2 telte, dem var der ikke meget salg i i år.
Årets omsætning blev 23.000 kr. og der er flot, når man tager i betragtning at det mest var småtingene der fandt nye hjem. Sidste års omsætning lå dog på kr. 25.000,-
I år havde vi prøvet lidt nyt, fredag aften blev der lagt lidt billeder på Facebook af de forskellige borde, for at gøre folk lidt interesserede. Måske var det også derfor at så mange stod i kø så tidligt.
Formand for loppemarked udvalget Mogens Jensen, vil gerne sige en stor tak til de mange hælpere der har givet en hånd den sidste uge. Uden den hjælp havde vi ikke kunnet klare det.
Med den store interesse der var igen i år, mon så ikke der bliver fundet kræfter til at holde loppemarked nr. 20 næste år.
Alt der ikke var solgt kl 16, blev efter aftale med Blå kors Hobro, kørt til deres butik udenfor Hobro