fredag, april 26, 2024

Skal vi sætte Nørager på landkortet?

25 erhvervsdrivende og foreningsfolk stillede sig selv dette spørgsmål

DCIM101MEDIADJI_0032.JPG

I hjertet af Himmerland ligger Nørager. Med sine blot 1100 indbyggere gør byen ikke meget væsen af sig.
Men hvad er Nørager for en by? Hvad kan Nørager tilbyde? Hvad gør Nørager attraktiv?
Netop disse spørgsmål drøftede 25 fremmødte erhvervsdrivende, foreningsfolk og andre interesserede til et kort fyraftensmøde mandag d. 7. oktober. Initiativtagerne til mødet, Leo Vammen fra XL-Byg og Nørager Borger- og Håndværkerforenings bestyrelse, var godt tilfredse med fremmødet – og ideerne var mange til hvordan vi får Nørager på landkortet.
“Vi kan nemt lave arrangementer for os selv i byen. Men vi kunne godt tænke os at komme uden for byskiltet; vise udadtil, at Nørager er en skøn by at bo, at bosætte sig, i. Vi kan tilbyde meget. Vi har både et rigt erhvervs- og foreningsliv samt dagpleje, børnehave og skole med høj kvalitet. Vi har motorvejen tæt på. Men vigtigst af alt har vi et godt fællesskab og sammenhold,” udtaler Sussi Lem, formand for Nørager Borger- og Håndværkerforening.
På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med de mange ideer.
Arbejdsgruppen består af:
-Gitte Laustsen, Ellen Kristensen v. Gitte Laustsen.
-Jan Knudsen, Jutlander Bank.
-Leo Vammen, XL-Byg.
-Peter Rask, Nørager Bageri.
-Sussi Lem, formand for Nørager Borger- og Håndværkerforening.
-Tinna Tang, SPAR Nørager og Sortebakken Gymnastikforening.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler