fredag, april 19, 2024

Vinderne af de erhvervsdrivendes julekonkurrence i Nørager Avis

Vinderne blev udtrukket og overrakt gevinsterne.

I det årlige juletillæg I Nørager Avis, hvor de erhvervsdrivende og handlende fra lokalområdet ønsker god jul og godt nytår, var der i år en lille konkurrence. Rundt omkring i annoncerne var der placeret et antal julegaver der skulle tælles samt en ordgåde der skulle løses.
Der var ”tabt” 13 julegaver rundt omkring på siderne. Når de var optalt skulle ordgåden løses. Her skulle det hemmelige ord ende med at blive ”ANBEFALING” Når de var funder skulle den bagerste kupon i avisen udfyldes og indsendes til redaktionen. Der var mange deltagere i konkurrencen i år og flere forskellige svar på de ”tabte julegaver” Den første der blev udtrukket, med det korrekte svar, blev Mona Ulrich fra Nørager. Hun blev straks kontaktet og havde heldigvis mulighed for at møde op på redaktionens kontor allerede dagen efter. Præmien bestod af en stor købmandskurv fra Købmanden i Ravnkilde. Mona Ulrich fik overrakt kurven og kunne tage den med hjem. Den næste udtrækning drejede sig om 2. præmien. Her var gevinsten en gavepose fra fodterapeut Jytte Baade. Den første der blev udtrukket her, og som havde svaret rigtig, blev Bente Solvang Poulsen fra Nørager. Bente kom også forbi redaktionens kontor og fik overrakt præmien. Hun var specielt glad, da hun pga. en nylig rygoperation ikke kunne bøje ryggen. Derfor passede det perfekt med en lækker fodbehandling og lidt gode cremer.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler