tirsdag, december 3, 2024

Haverslev El

El-installatør Jens Nielsen ses her foran butikken i Haverslev

Travlt i el-firma
”Vi har travlt” fortæller Jens Nielsen, fra Haverslev El. Virksomheden har 20 medarbejdere inden for både el og butik. ”En stor del af vores kunder er landmænd, og de er ikke så berørte af nedlukningen. Køer og grise skal passes lige meget hvad. En andel del af vores folk er i øjeblikket på Sjælland, her er de i gang, som underleverandører, med flere store projekter. Det eneste sted vi mærker en nedgang, er i selve butikken”. Haverslev El har en stor butik, med salg af hårde hvidevarer, lamper og el-udstyr. ”Vi er den sidste el-forretning i området, og normalt er vi 3, til at passe butikken, men lige nu kigger vi langt efter kunderne”.
Aflyst jubilæum
Jens har også netop måtte aflyse et stort anlagt jubilæum. Den 1. april har han været indehaver af Haverslev El i 50 år. Forretningen, der har rødder helt tilbage til 1923, har været drevet af kun 3 mestre. I de første år var det N. Pilegaard Larsen, der startede firmaet og drev det i de første 47 år. I 1970 kom Jens til og overtog herefter forretningen. Dengang havde firmaet adresse i Vestbyen, ved det gamle mejeri. Jens drev, herfra firmaet i et par år. Men firmaet havde vokseværk, og et par år efter, var det nødvendigt at bygge nyt domicil til den stadig voksende medarbejderstab. Jens driver i dag firmaet sammen med Henrik Garder, der indtrådte i 2016 og dermed blev den 3. mester i firmaets historie. For at fejre det flotte jubilæum, var der i ugeblade og dagblade indkaldt til en stor reception den 3. april. ”Jeg regnede med, vi var blevet 200 – 300 personer”, fortæller Jens, der i sidste ude måtte indse, at det var nødvendigt at udskyde jubilæet. ”Vi afholder det så snart, viruskrisen er ovre igen”, erklærer han.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler