fredag, april 26, 2024

Nørager Autocenter

Torben Hammer Jensen har haft travlt på værksteder i de sidste 2 uger.

Travlt på værkstedet
Torben Hammer Jensen, der er indehaver af Nørager Autocenter fortæller: ”Vi har rigtigt travlt på nuværende tidspunkt. Dem der går hjemme, benytter i øjeblikket den ekstra fritid til, at få bilen synet, skiftet til sommerdæk eller måske lavet den reparation, der har været skudt pga. tidsmangel. Det kan vi mærke, men hvordan det forholder sig om 14 dage, er svært at spå om. Jeg kan godt mærke der ikke er så travlt på telefonen, som der plejer”. Værkstedet er i øjeblikket fyldt af biler og mekanikerne farer rundt. ”Vi har forbudt kunder adgang til værkstedet. Jeg er den eneste, der har kontakt til kunder”, fortsætter Torben og fortæller, hvordan han i starten af ugen, var nødt til at afvise en kørende sælger, der ikke helt havde forstået situationens alvor. ”Han kom kørende som om intet var hændt, gik ind på værkstedet, og mente i det hele taget ikke, der var noget at være nervøs for. Jeg var nødt til at bede ham om, at forlade værkstedet og aftale tid næste gang. Vi klargør, mandag og tirsdag, biler til syn. Onsdag har vi synsdag. I øjeblikket er vi nødt til at køre bilerne til synshallen i Aars, da vores lokale synsmand har en lungesygdom der gør, at han ikke kan risikere smitte. På samme måde tilbyder vi også at hente kundernes biler hjemme hos dem selv, og så køre den ind på værkstedet til reparation. På den måde holder vi mængden af ”fremmede” mennesker nede på værkstedet.”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler