fredag, april 19, 2024

Provst Holger Lyngberg

Provst Holger Lyngberg savner sin menighed. ”Det er ikke det samme at holde en videoprædiken, uden tilhørere i kirken.

Blæsevejr i Ravnkilde
Provst Holger Lyngberg står midt i den hårde blæst, foran kirken i Ravnkilde, og venter på at avisens udsendte ankommer. Kirken er måske ikke en ”rigtig” erhvervsdrivende, men en institution alligevel, der har indflydelse på det omkringliggende område.Vi søger hurtig ly inde i kirken, for en kort snak om hvordan kirker og præster forholder sig under nedlukningen.
Begravelser
og vielser
”Det eneste der sådan set er tilladt, er begravelser og vielser.” fortæller han. Her i Ravnkilde har vi ikke haft nogle dødsfald endnu. Vi havde ét planlagt bryllup, men parret valgte dog selv at rykke det indtil efteråret.” fortæller Holger. Til et bryllup er det kun selve brudeparret og vidner der må deltage. Til en begravelse må kirken fyldes op, dog med den restriktion at der skal være 2 meter imellem hver deltager. Eller som kirkeministeriet beskriver det, 1 person pr. 4 m2. Det betyder at der i Ravnkilde kirke, kan deltage 30 personer.
Digital gudstjeneste
”Vi afholder stadig gudstjenester, det foregår bare digitalt, med en video vi ligger på internettet i stedet for. Det er en helt speciel oplevelse at holde en gudstjeneste uden der er nogen i kirken. Man har ikke kontakt med sine tilhørere på samme måde som man plejer og savner det fællesskab der er” siger han og fortsætter
Smittet med Corona?
”Dengang det først kom frem at der var risiko for Coronasmitte, havde jeg netop været til et ukrainsk bryllup på Viborgegnen, her deltog gæster fra mange steder. Da jeg kom hjem, havde jeg en samtale med et par, hvor den ene, kort efter, fik konstateret Corona. Her fik jeg med det samme, selv, alle symptomerne. Ondt i halsen, ondt i maven, hoste osv. Jeg følge mig virkelig syg og tænkte at det sikkert var mig der havde taget virussen med fra Viborg og hertil. Det var først da jeg fik taget min temperatur, og den lå på 37 grader, at jeg blev ´rask´ igen, men i et kort øjeblik var jeg virkelig nervøs”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler