torsdag, april 25, 2024

Simested El-forretning

Gert Jensen og hans 11 ansatte har travlt med mange forskellige opgavet.

El arbejde er ikke i
nedgang
Installatør Gert Jensen er i dag indehaver af Simested El-service. Firmaet blev startet i 1946 af Aage Christensen. I starten cyklede han rundt til kunderne med værktøj og materiale på bagagebæret. Firmaet blev efterfølgende videreført af hans søn Ib Christensen der overtog styringen i 1969. I 2000 indgik Ib et partnerskab med Gert Jensen, men henblik på et glidende generationsskifte. Jert er oprindelig udlært hos Simested El-service.
Mange typer opgaver
Firmaet er i dag et firma, der lokalt i området har travlt med både store og små opgaver. ”Vi er ca. 11 ansatte, og laver til daglig opgaver inden for hele elektrikerfaget. Vi har både fru jensen der skal have tilsluttet en opvaskemaskine, landmanden og industrien som kunder.” fortæller Gert Jensen. Han fortæller at de hos Simested El-service endnu ikke har mærket noget til nedlukningen.
Alle folk er i arbejde
”Alle folk er i arbejde og har travlt. Dog har jeg netop fået besked på at en af vores lærlinge er blevet sendt hjem fra skole, 4 uger før tid. Det laver selvfølgelig noget rod i planlægningen.”
”Jeg regner ikke med det bliver nødvendig at sende folk hjem, og som det ser ud lige nu, har vi opgaver nok i et stykke tid fremad” Han frygter dog lidt for hvad der sker hvis nedlukningen fortsætter i alt for lang tid. ”Jeg kan se at telefonen ikke ringer så meget som den plejer, og det kan betyde at det tynder ud i opgaverne længere fremme” siger Gert Jensen. Han fortæller at han ikke regner med at regeringens tilskud ordninger vil kunne hjælpe ham. ”Det munder højst sandsynligt ud i at det ikke kan betale sig at begynde at søge pengene hjem. Når først en revisor kommer til, og skal regne ud hvad omsætning, tab og lønninger beløber sig til, så er de småpenge vi kan få i støtte brugt på revisorens løn i stedet for.” Gert Jensen hentyder her til den dokumentation der skal laves for at kunne søge tilskuddet fra staten hjem. ”Nej, vi selvstændige håndværkere skal selv løse den her opgave, staten kan ikke hjælpe os og sætter så mange forhindringer op at det kun er i specielle tilfælde at der kan lade sig gøre at få del i tilskuddet slutter El-installatør Gert Jensen

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler