fredag, april 26, 2024

Mejlby by Poulsen

Jørn Sørensen(tv) og Torben Poulsen ses her foran en stor John Deere traktor, der er til reparation på det store nybyggede værksted i Haverslev.

Nybygget værksted
Et stort nybygget værksted på Industrivejen i Haverslev danner rammen om firmaet Mejlby By Poulsen. Navnet er måske nyt, men bag det står Torben Poulsen, der er en af de tidligere indehavere af Mejlby smede og maskinforretning.
Gammel kendt firma
Smedeforretningen i Mejlby blev startet af Torbens far, Søren Poulsen, i 1951. Siden voksede forretningen sig stor, og især, da de i 1985 overtog forhandlingen af John Deere, gik det stærkt. I 1993 overtog Torben, sammen med sin bror, Preben, forretningen i et generationsskifte. I 2015 solgte de firmaet og nu 5 år efter er Torben Poulsen på plads i det nybyggede værksted i Haverslev.
Landbrugs- og
havemaskiner
”Vi servicerer og reparerer alle typer landbrugs- og havemaskiner” fortæller Torben Poulsen. Firmaet er startet op netop ved årsskiftet, og på værkstedet er der allerede travlt. ”Det er måske ikke helt optimalt at vi starter op, netop som Danmark lukker ned, men vi servicerer en branche, der ikke er ramt.” Torben henviser her til arbejdet med landbruget, et felt, hvor der ikke er den store forskel på om Danmark er lukket ned eller ej. Markerne skal stadig sås og høstes, og dyrene stadigvæk passes. ”Derfor ser vi fortrøstningsfuldt på fremtiden” fortæller Torben. Firmaet har specialiseret sig i alt smede- og maskinarbejde. Både på de helt store landbrugsmaskiner og de små private havetraktorer.
Servicevogn
Det nybyggede værksted er stort, og midt i det hele troner der en stor John Deere traktor, der skal repareres. ”Vi har en fuldt udstyret servicevogn, til reparation af maskiner direkte hos kunderne. Det er altid vigtigt at landmanden kan komme i gang så hurtig som mulig. Dog er det nogle gange nødvendigt at maskinerne må ind til og på værkstedet” afslutter Torben Poulsen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler