lørdag, april 20, 2024

Servicesparekassernes idrætslederpris 2020

Anne Lund Gormsen
(Privat foto)

Sortebakken Gymnastik Forening har indstillet Anne Lund Gormsen til et stort skulderklap i form af Servicesparekassernes idrætslederpris som uddeles igennem DGI.
Dorthe Sennenwaldt der er formand for Sortebakken Gymnastik Forening fortæller:
”Vi har indstillet Anne Lund Gormsen fordi hun er en kæmpe ildsjæl i Sortebakken Gymnastik Forening. Anne møder vi alle altid glad, positiv og med et smil på læberne. Hun har plads til alle på hendes hold for de 3 til 6 årige, hun yder en stor indsats for at integrere flygtninge og udsatte børn i foreningslivet. Anne møder børnene lige der, hvor de er og udvikler dem derfra. Hun er rigtig dygtigt til at differentiere gymnastikundervisningen på holdet.
Anne er god til at vise vejen for hendes hjælpeinstruktører, hun stiller krav til dem således, at de udvikler sig til kommende instruktører med eget hold. Anne har også overfor hjælpeinstruktørerne været fortaler for at få alle på instruktørkursus.
Anne kommer med meget inspiration til foreningen og vi går mange veje. Der er altid nye planer og ideer, når vi samarbejder med Anne. Anne skaber ikke bare nye ideer, hun yder også en stor indsats for at ideerne udføres i praksis.”
Dorthe Sennenwaldt fortsætter: ”Vi går aldrig forgæves til Anne, hvis vi har brug for hjælp, er hendes kommentar altid: ”Det finder vi da ud af” og det gør vi.
Med disse ord er vi meget stolte over at kunne fortælle, at Servicesparekassernes idrætslederpris også synes, at Anne Lund Gormsen fortjener dette skulderklap og vi skulle have været med Anne i Ålborg, hvor hun skulle modtage denne anerkendelse og 5000kr, men grundet Corona krisen, blev det aflyst og Annes pris blev hævet til 6000kr. Vi håber, at vi snart kan finde en anden mulighed for at fejre Anne i Sortebakken Gymnastik Forening.”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler