tirsdag, oktober 15, 2024

Kildetur i Rold Skov med masser af vand – både nede- og oppefra

Rold Skov er kendt for sine kilder. Den for mange mest kendte er nok Store Blåkilde, der med sit flotte blå bassin et specielt syn.

Der er dog rigtig mange andre kilder, der er et besøg værd i skoven.
En god del af disse kilder ville naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen fra OutdoorHimmerland på en tur vise frem for nogle af skovens gæster. Fremvisningen blev kombineret med en god travetur på 17 kilometer gennem Rebild Bakker, Rold Skov og Gravlev Ådal.
Det var nogle spændte deltagere, der var mødt op for at blive klogere på Rold Skovs vand. Der blev fortalt om både de kendte kilder som Kovadsbækken, Ravnkilde og Lille Blåkilde, de mere ukendte kilder som Egekilde og Hvoldbjerg, og de nu forsvundne kilder som Marivæld og Parkkilden, der leverede vand til bryggeriet Urban i Aalborg.
Ud over de mere faktuelle oplysninger om de enkelte kilder fortalte naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen også nogle af de historier, der hører ind under kategorien ”Det gør ikke noget at det ikke er sandt, bare det er en god historie” om de mange forskellige savn og små historer der fortælles i områderne, samt de historier som ligger bag mange af kildernes navne.
På turen havde deltagerne et godt vandrevejr – ikke for varmt og overskyet. Man blev dog undervejs ramt f nogle kraftige byer. ”Regnbygerne har på en måde været med til at slutte en cirkel i dag” fortæller naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen ”Det vand, der er faldet i dag, kan vi forhåbentlig om 50-60 år igen møde som kilde vand her i området. Det synes jeg er en lidt sjov tanke”.
Efter de 17 km var det nogle våde deltagere med trætte ben, der kunne samles til en kop kaffe ved RebildPorten, og gøre status på en tur rundt til Rold Skovs kilder.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024