onsdag, april 24, 2024

FIFA mesterskab hos Støvring eSport

Forrygende og festligt FIFA-mesterskab hos Støvring eSport. I finalen kunne det franske landshold kalde sig vindere over Paris Saint Germain med 8-6 i målscore.
Du tænker nu nok, at sådan en kamp kan der da ikke spilles? Et fransk klubhold mod et fransk landshold. Men jo – det kan det, når man spiller FIFA.
Støvring eSport og SIF (Støvring Idrætsforening Fodbold) afviklede fra fredag den 28. til søndag den 30. august, det uofficielle Rebild Mesterskab i FIFA2020. Der var blød opstart fredag hvor der mest var hyggespil. Søndag var der finale.
I finalen mødtes Henrik Andersen (det franske landshold) mod Darinos Farhad (Paris Saint Germain) i en meget jævnbyrdig kamp. Først i den sidste del af kampen, fik Henrik Andersen et 2 måls forspring. Selvom Darinos Farhad (Paris Saint Germain) kæmpede bravt, var det for svært at hente den føring. Hermed kunne Henrik Andersen (det franske landshold) erklære sig som vinder af det uofficielle Rebild Mesterskab i FIFA2020.
”Det var været underholdende for alle som har deltaget i vores FIFA2020 mesterskab. Mange deltagere har set hinandens kampe og har leveret en kanon kulisse for kampene. Der er blevet heppet og råbt på ens favorithold. Ligesom hvis du sad på stadion en søndag eftermiddag. Så alle har haft nogle sjove dage.” udtaler arrangør af turneringen Rune Hartmann.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler